Er “Russia Today” en terrororganisation?

Det er mærkeligt: At være igang med at starte en weblog, hvor inspirationen blandt meget andet kommer fra Russia Today – og så læse, at samme tv-station i USA nu kritiseres officielt, og kaldes en udfordring på linje med Islamisk Stat og Boko Haram.

Chefen for Broadcasting Board of Governors, Andrew Lack, stod for sammenstillingen i et interview med New York Times den 21. januar 2015. Der er tale om en regeringsinstitution. Højere oppe i administrationen blev der efterfølgende brugt en del kræfter på at trække i land.

Den venligste udlægning af sagen er, at den amerikanske regering ikke bryder sig om at få udfordret et verdenssyn, hvori USA spiller en ledende rolle som garant for godhed.

At se et sådant hegemoni udfordret er ellers dejligt velgørende. Således har Russia Today bragt mange interviews, hvor interessante synspunkter er kommet for en dag. Følgende er blot nogle få eksempler:

Det er ikke tilfældige brokkehoveder, Russia Today tilbyder mikrofonen, men derimod vægtige repræsentanter for, hvad der i sammenhængen kan kaldes The Old Right: selv om de er forskellige politisk og religiøst, enes de i kritikken af neokonservative ideer om amerikansk overherredømme.

Med denne kritik på den ene side, og den amerikanske administrations ønske om at ensrette nyhederne mere til egen fordel på den anden, er scenen sat for lanceringen af en blog, der på dansk sammenfatter slagets gang.