Atombomben over Hiroshima som Abraham Lincolns arv til civilbefolkninger

Idag for 70 år siden faldt den første atombombe over Hiroshima.

De to bomber, amerikanerne smed med tre dages mellemrum i august 1945, markerer den store finale i en tradition med uhæmmet krigsførelse mod civilbefolkninger, der i historikeren Gary Norths udlægning var begyndt 81 år tidligere. I sommeren 1864, under Den Amerikanske Borgerkrig, krigen om Sydstaternes løsrivelse, slap Abraham Lincoln Unionshæren løs på Sydens civilbefolkning. General Sheridan lagde ud med at ødelægge cirka 1.000 kvadratkilometer landbrug. General Sherman fulgte op, og er kendt for ordene “War is Hell”.

Ifølge North havde denne tradition været fraværende siden den Westfalske Fred, der afsluttede Trediveårskrigen (1618-1648), hvis krigshandlinger netop også havde været rettet mod civilbefolkningen. Tidligere, anføres det, var Vesten behersket af det katolske princip om at begrænse krig til krigere – selv protestanterne havde holdt sig i denne tradition fra Reformationen og indtil Trediveårskrigen brød ud.

Som sådanne er atombomberne ikke det væsentligste i sammenhængen. Det er til gengæld viljen til at begå massemord på civile, hvilken tydeligst blev demonstreret i de tyske bombninger af engelske storbyer, af englændernes bombninger af Hamburg, Dresden og Berlin, og endelig af amerikanernes endnu større skalerede konventionelle bombninger af 67 japanske byer i månederne op til nedkastningen af atombomberne.

Her er et link med en tabel over de japanske byer, der blev bombet. De er sat sammen med amerikanske byer af tilsvarende størrelse, og en angivelse af byens procentvise ødelæggelse.

Artiklen, der er linket til nedenfor, beskriver også, hvordan det om noget var præsident Trumans politiske retorik, der var afgørende for begivenhederne. Han havde som bekendt krævet betingelsesløs overgivelse af japanerne – hvilket var en umulighed i japansk sammenhæng. Så om ikke andet var Truman fanget af sine store ord: mens japanerne ikke kunne overgive sig betingelsesløst, og USA økonomisk havde strakt sig til det yderste med beskatning, belåning og inflation af pengemængden ….valgte præsident Truman derfor at bringe krigen til civilbefolkningen i 67 japanske storbyer.

I de seneste 70 år er noget tilsvarende undgået – men den militære spænding er kun eskaleret. Den er endda opretholdt aktivt: For at Sovjetunionen i 1972 kunne følge med i våbenkapløbet, solgte USA den nødvendige teknologi til russerne.

Link til Gary Norths artikel.